::::::::    Den 4. september 2010 18:43:58    ::::::::::::::

Home Dansk version English version Sitemap Anbefal siden til en ven Print siden

   

 

Menu

 Velkommen
    Kalender 2010
    Henriette Engel Hansen
    Resultater
    Træning
    Nyheder
       2009 - nyhedsarkiv
       2008 - nyhedsarkiv
    Links
    Billeder
    Web TV
    Kontakt
 Welcome
 Aktiviteter

  

Community

Log på System

  

Nyheder


Søndag d. 22/8 2010:
Så er det, der skulle have været den fantastiske store finale – VM kortbane 2010 og dermed sidste løb i sæsonen 2010 – slut. Men det endte ikke som forventet. Jeg var i finalen på 500 m og B-finalen på 200 m. Dagen startede med 500 m finale og to timer senere 200 m B-finale.

 

Min morgenopvarmning inden 500 m finalen gik super og jeg var virkelig klar til at fyre den af. Jeg fik en rigtig god start, men 50 meter nede af banen begyndte helvede så, der lå tang i kæmpe klynger over det hele, jeg forsøgte at ro zigzag forbi, men det lykkedes ikke. Jeg fik først tang på spidsen og ned gennem banen, kom der bare mere på – til sidst også på roret. På et tidspunkt fik jeg noget omkring min pagaj, så hver gang jeg tog et tag, ramte det mig i hovedet og noget faldt ned i båden. Bagefter var jeg bare så hidsig, skuffet og frustreret – følte mig virkelig snydt. Jeg endte som nr. 8, idet Josefa Idem (Italien) også havde kæmpe problemer og valgte at stoppe helt op. Jeg lå på bane 8 og Josefa på bane 9. Også tyskeren Katrin Wagner-Augustin havde problemer. Vi sagde til dem i bådkontrollen, at de ikke kunne fortsætte finale-løbene, før de fjernede noget af tangen, men de var ligeglade, så det samme skete igen for bane 8 og bane 9 i næste finaleløb – Herre k1 500 m – og dermed desværre også for Kasper Bleibach, der havde bane 8 i den finale.

 

Mikkel indgav efter Bleibachs løb sammen med italierne og tyskerne en klage og det eneste svar, de fik, var, at der var TV på, så de kunne ikke stoppe løbene. 

 

Desværre var jeg den heldige vinder af bane 9 i 200 m B-finalen – Josefin (Sverige) og jeg tjekkede hinandens ror og jeg havde en kæmpe klump tang på. Da jeg roede ind i boksen, måtte jeg ro ud af den igen for at fjerne tang, men det hjalp kun i starten for ned af banen, var der lige så meget som under 500 m finalen. Jeg valgte at kæmpe, det jeg kunne og sluttede som nr. 4 i B-finalen på 200 m.

 

Som i nok kan regne ud, er jeg ikke en happy champ pt. Det eneste positive er, at jeg blev nr. 8 og dermed stadig er verdensklasseatlet hos Team Danmark – jeg føler godt nok ikke, det kan bruges til så meget, da resultatet langt fra var tilfredsstillende og det jeg havde regnet med.

 

René roede en rigtig flot 1000 m i går og blev nr. 4 – hvilket må siges at være weekendens bedste resultat – tillykke med det J

 

Nu skal jeg hjem og have det hele lidt på afstand, jeg håber at se lidt mere klart på tingene i morgen og efter nogle dage. Men jeg har brug for pause nu. Jeg regner med at ro Tour de Gudenå. Men der bliver ikke noget maraton VM i år – lysten er der ikke til at gøre det i K1.

 

Jeg må smutte – holdet skal ud at spise sammen om lidt – men i hvert fald en kort opdatering.

 


 

Søndag d. 8/8 2010:
Vi har nu været i tyske Kienbaum i en uge på VM træningslejr. Vi er landsholdet, der skal repræsentere Danmark til kortbane VM i Poznan, Polen:

 

Rene Poulsen: K1 1000 m

Emil Stær og Kim W. Knudsen: K2 1000 m og 500 m

Kasper Bleibach: K1 200 m og 500 m

Lasse Nielsen og Casper Nielsen: K2 200 m

Henriette (mig selv sagde hundenJ): K1 200 m og 500 m

 

Derudover mangler vi Jimmy Bøjesen, der sammen med Kasper, Casper og Lasse skal ro stafet på 200 m. Thor (træner) og Mikkel (Sportschef) er selvfølgelig også med hernede. Vi har også haft besøg af Team Danmarks sportspsykolog Louise … også kaldet Psykolise.

 

Vi ankom i søndags den 1. august om aftenen. Vi har trænet virkelig hårdt og var alle godt trætte i går, hvor vi nåede tre træningspas inden kl. 13.00 – men så kunne vi også komme lidt væk. Vi tog på Hard Rock Café i Berlin – rigtig dejligt at komme lidt væk.

 

Kienbaum er et tysk træningscenter for alle sportsgrene – det er kæmpe stort med kasteanlæg, løbebaner, højdespring, længdespring ja alle former for atletik kan udføres udendørs såvel som indendørs. Der er håndbold, fodbold, volley – hmm alle former for sport kan dyrkes her. De har et specielt rum til redskabsgymnaster med skumgrav og andet. Det er virkelig godt. De har også en sportsmedicinsk afdeling med fys'er, massører og hvis også en læge. Maden er faktisk også rigtig god her. Så ja intet at klage over.

 

Vi ror på to søer, som i omkreds er knap 8 km til sammen. Vi er primært på den ene sø, hvor der er lagt 1000 m bane ud med bøjer for hver 25 m.

 

Vi har haft ret svag vind fra alle retninger i hele perioden. Vejret har været lidt af det hele varmt og solrigt, men også halv koldt og regnfuldt.

 

Vi har leget lidt fodtennis om aften en gang imellem. Virkelig sjovt!! Har selvfølgelig også lige testet skumgraven og højdespringsanlægget indendørsJ.

 

Det har virkelig været rart og nødvendigt at komme lidt væk og kun tænke på træningen og få ladet ordentlig op mellem træningerne. Vi har gennemgående trænet 3-4 gange dagligt.

Vi drager hjem tirsdag den 10. aug. efter andet træningspas over middag. Vi tager til Polen på mandag den 16. august. Det bliver virkelig fedt at komme i gang med VM. Jeg er mega spændt og lidt nervøs over for den Grande Finale for sæsonen 2010J


Mandag d. 26/7 2010:
Ups glemte lige at opdatere min hjemmeside efter weekendens DM på Bagsværd sø igår. Jeg vandt 200 m, 500 m, 1.000 m, 5.000 m k1 samt 200 m og 500 m k2 med Anne Lolk. Selvom Anne er begyndt at se verden bagfra, kan hun stadig ro kajak - hun havde ikke siddet i en kajak, siden vi vandt VM marathon i september 2009 og det kunne godt mærkes:) Men det var sjovt. Derudover stillede vores klub med et stafethold på 200 m - vi har ikke så mange dame senior, så vi måtte helt ned til U12 og låne en roer - men vi blev nr. 2 og kun en bådspids fra vinderne fra Maribo. Vi tager revanche næste år...

Jeg havde kun stafetten fredag og den lå om aftenen, så jeg valgte at tage på arbejde, hvilket var ganske fint! Lørdag roede jeg 1.000 m, 200 m og 5.000 m k1 og 200 m k2 - det var en lidt lang dag med sidste løb (5 km kl 18.04), så var lidt træt, da dagen var omme.

Søndag var mit første løb kl 15.09 (500 m k1), så jeg havde tid til at slappe lidt om morgen. Jeg valgte dog at tage ud og varme lidt op omkring kl. 13 - bare for lige at vågne lidt.

Dame k2 500 m var sidste løb i weekenden, hvorefter den stod på oprydning. Det var min klub (Kano- og Kajakklubben 361), Gladsaxe samt Nybro-Fureå, der arrangerede DM i år. Der var en del, der skulle ryddes op - telte, sekretariat, kiosk etc. Så vi var først hjemme kl. 20.30 i går aftes.

På søndag den 1. august tager VM-holdet til Tyskland (Kienbaum) på træningslejr frem til den 10. august. Hvorefter vi er hjemme i en lille uge, inden årets sidste og vigtigste stævne (VM) løber af staben i Poznan, Polen i dagene fra 19. - 22. august.<